Sækketømmestation

Slutkunden er et irsk mejeri- og ingrediensvirksomhed, som bestilte et komplet mixeanlæg ved vores jyske kunde. Til vores kunde har SP Technologies leveret 3 stk. sækketømmestationer; 1 stk. for tømning af sække med mørkt pulver og 2 stk. for tømning af sække med hvidt pulver.

Løsning

De tre sækketømmestationer er placeret over to mixetanke, hvor produkterne bliver blandet med væske. Produktet fra den ene sækketømmestation kan tømmes ned i begge mixetanke via en skifteventil, der fordeler produktet. Skifteventilen har symmetrisk udløb, og en pneumatisk drevet aktuator bestemmer produktretningen. Ventilen er monteret med magnetic switch og pre-wired terminal box. Alle produktberørte dele er beregnet til fødevarekontakt.

Sækketømmestationen har ergonomisk arbejdshøjde og er leveret med integreret filter unit og ventilator, der forhindrer støvholdig luft i at nå ud til operatøren. Systemet reducerer produktspild, da filterne opsamler støvet og returnerer produktet til bufferbeholderen. En automatisk rensecyklus er med til at holde filterpatronerne rene. Filterpatronerne skiftes nemt ved at fjerne den indvendige beskyttelsesskærm og uden brug af værktøj løsnes holdeskruen, og filtret kan fjernes.

De tre sækketømmestationer er leveret med produktberørte dele i rustfrit stål, fødevare finish.

Sækketømmestation
Sækketømmestation