SP Technologies er ny leverandør af PIAB´s pulvertransportsystemer
SP Technologies har indgået et nyt samarbejde med den svenske virksomhed PIAB, der producerer pulvertransportsystemer. Det nye samarbejde betyder, at SP Technologies nu kan levere et stort sortiment af komplette vakuumtransportsystemer hurtigt og direkte fra fabrikken.
PIAB er producent af et bredt sortiment af pulvertransportsystemer og udvikler automatisering gennem progressive greb-, løft- og bevægelsesløsninger. Bl.a. leverer de vakuumcykloner, vakuumtransportører, vakuumpumper, vakuumejektorer, vakuumfiltre og vakuumstyringer, samt sækkepåslag, sendebeholdere, sendeadaptorer og rørledninger. Netop det passer godt ind i det produktprogram, som SP Technologies allerede tilbyder kunderne.
”Vi er glade for at have indgået samarbejde med PIAB. Det betyder, at vi kan levere komplette vakuumtransportsystemer hurtigt og direkte fra fabrikken i Tyskland. Det sikrer kunderne adgang til et stort produktprogram inden for vakuumtransport, og samtidig kan vi også tilbyde at stå for dimensionering, levering og indkøring af både store og små vakuumtransportsystemer,” siger Poul B. Jakobsen, Direktør i SP Technologies.
Igennem 15 år er PIABs vakuumtransportører blevet solgt i Danmark af Martin Tækker. Martin er i dag Salgsingeniør i SP Technologies og vi er glade for, at vi kan fortsætte salget af produkterne og det tætte samarbejdet med PIAB.
Pulvertransport med vakuum, også kaldet vakuumtransport, er en skånsom, sikker, nem og miljøvenlig måde at transportere og dosere pulver, granulat og tabletter på. Vakuum bliver med stor fordel bl.a. anvendt ved transport af tørre pulverprodukter gennem dedikerede rørsystemer.
Skånsom pulvertransport med vakuum
PIAB´s vakuumtransportsystemer er bygget af materiale af høj kvalitet. Når der produceres fødevarer, farmaceutiske produkter og kemiske produkter, stilles der krav til den højest mulige sikkerhed med hensyn til hygiejne og drift. PIABs piFLOW®-vakuumtransportører er ATEX STØV-certificeret, mens piFLOW®p og piFLOW®t er ATEX GAS-certificeret. Alle vakuumtransportører fås med enten en ejektordrevet vakuumpumpe eller med en mekanisk pumpe.
Læs mere om de forskellige vakuumtransportsystemer fra PIAB.
Fakta om PIAB
PIAB udvikler automatisering gennem progressive greb-, løft- og bevægelsesløsninger og har gjort det siden 1951. Vi tror på en automatiseret verden, hvor ingen ressourcer spildes, og ingen mennesker såres. Med et årligt salg på ~ 1,5 mia. SEK, 650 ansatte og en global tilstedeværelse i mere end 100 lande hjælper vi vores kunder med at forbedre deres drift til det bedre på daglig basis. Siden 2018 er PIAB ejet af Patricia Industries, en del af Investor AB.
Udvikler os selv. Udvikler dig. Udviklende automatisering