Om os - Special Powder Technologies
Special Powder Technologies (SP Technologies) er dedikeret til at levere skræddersyede løsninger inden for pulverhåndtering, altid med fokus på optimal kvalitet og konkurrencedygtige priser. Vores mission er at sikre, at vores kunder får den rette løsning første gang – hver gang.
Hos SP Technologies vægter vi kundeservice højt og stræber efter at give en helhedsoplevelse, der gør en reel forskel for vores kunder og samarbejdspartnere. Med en dybdegående ekspertise indenfor pulverhåndtering og sikkerhed arbejder vi målrettet på at skabe tryghed og effektivitet i alle projektscenarier.
Vi lægger stor vægt på grundig forberedelse og tilbyder detaljerede, gennemarbejdede tilbud, som danner et solidt fundament for jeres projekter. For at styrke relationen til vores kunder og sikre de bedst mulige løsninger, tilbyder vi også kundebesøg. Her kan vi i fællesskab gennemgå de specifikke behov og udfordringer, så vi sammen kan finde de mest effektive løsninger indenfor håndtering af pulver og granulater.
Historie
Special Powder Technologies blev grundlagt i 2004 af Poul B. Jakobsen, der allerede dengang havde en passion for pulverhåndtering, opbygget gennem flere års erfaring hos APV Anhydro.
Fra begyndelsen har vores fokus været klart: at levere kvalitetskomponenter til pulverhåndtering. Denne dedikation har gjort det muligt for os løbende at udvide vores portefølje af agenturer, så vi i dag kan tilbyde løsninger, der dækker næsten alle aspekter indenfor pulver- og granulathåndtering.
Vores succes bygger ikke kun på vores egne medarbejderes kompetencer, men også på stærke partnerskaber med eksterne specialister inden for smede- og montagearbejde, el og automation samt ingeniør- og tegneassistance. Sidstnævnte har vi let adgang, da vi til dagligt deler lokaler med det rådgivende ingeniørfirma Process Engineering, som også er vores søsterselskab.
Flere af vores medarbejdere har været med fra virksomhedens tidlige år og bringer en dybdegående viden og erfaring inden for håndtering af pulver og granulater, som er uundværlig i vores daglige arbejde.
Pulverhåndtering
Hos SP Technologies baserer vi altid vores rådgivning om valg af udstyr på baggrund af vores erfaring med pulver og granulat. Afhængig af kundens ønsker og behov kan vi levere komponenter, enkeltmaskiner, projekteringsløsninger og rådgivning.
Ved at automatisere pulverhåndteringen skaber vi et sundt arbejdsmiljø ved at fjerne de fleste tunge løft og helt at eliminere støvet fra området. Vores vakuumtransport løsning er en nem og skånsom proces. Vi har også snegletransport og kop-elevatorer. Disse processer er en fordel, når vi har med besværlige pulvertyper at gøre. Operatøren er fri for ergonomiske risici og produkt, og miljøet er fri for forurening. Bedre arbejdsforhold, reduktion af tab og forbedret produktivitet er det, som vi hjælper med i udfordringen med pulverhåndtering.
Pulverteknologi fra SP Technologies:
- Big-bag fyldning, big-bag tømning og sækketømning
- Sigtning og separering af partikler i tør- og våd industrien
- Udstyr for afvejning og emballering
- Mekaniske og pneumatiske transportsystemer
- Blanding og dosering
- Sukker/salt silo og siloudtag
Pulvertyper, som vi typisk håndterer:
- Mælkepulver og aromastoffer
- Babyfood og lactose
- Stivelsesprodukter, kartoffelpulver og kartoffel- og hvedemel
- Krydderier, salt og sukker
- Gips, cement, flyveaske, kvarts, kaolin og kalk
- Plastgranulater og plastpulvere