SP Technologies samarbejdspartnere

SP Technologies samarbejdspartnere

SP Technologies samarbejdspartnere er nøje udvalgte selskaber, der deler vores passion for kvalitet, innovation og pålidelighed. Vores samarbejdspartnere er eksperter inden for deres respektive felter og leverer avancerede løsninger, der optimerer vores kunders processer. Vi og SP Technologies samarbejdspartnere værdsætter langvarige relationer, baseret på gensidig tillid og fælles ambitioner om at levere de bedste produkter og tjenester.

Vores mål er at forbedre produktivitet og arbejdsmiljø. Det gør vi ved at levere udstyr, der sikrer effektiv, sikker og hygiejnisk håndtering af selv de mest komplekse produkter. Uanset om du har brug for vakuumtransport, mekanisk transport, sigteløsninger eller bøjninger til rørsystemer, er vi klar til at hjælpe dig. Sammen finder vi den optimale løsning, der opfylder dine behov.

Velkommen til en verden af smarte og effektive løsninger indenfor pulverhåndtering!

Coperion

Hos SP Technologies er vi stolte af at være den danske agent for Coperion, en førende global leverandør af materialehåndteringsudstyr. Coperion er en del af Coperion Group og har mange års erfaring i at udvikle innovative løsninger til en bred vifte af industrier. Disse industrier findes typisk indenfor fødevare-, farmaceutisk-, plast- og kemisk industri.

Coperion er især kendt for deres transportkomponenter som cellehjulssluser og to-vejs fordelere, der opfylder selv de strengeste krav til hygiejne og rengøring. Dette gør Coperion til en oplagt partner for virksomheder, der arbejder med følsomme materialer i miljøer, hvor renhed og sikkerhed er afgørende.

Coperion udvikler skræddersyede proceskomponenter og systemer, der er optimeret for at levere den bedste ydeevne og højeste effektivitet. Uanset om du arbejder med pulver eller granulat,  sikrer deres løsninger en ensartet og sikker proces. Produkterne er designet med fokus på bæredygtighed og lang levetid og bidrager til at give vores kunder en pålidelig drift med lave vedligeholdelsesomkostninger.

Coperion tilbyder ikke blot kvalitetsprodukter, men også omfattende kundesupport og service. Med et testanlæg i verdensklasse og døgnservice sikrer de, at vores kunder altid får den nødvendige support til at opnå optimal ydeevne.

For mere information om vores samarbejde med Coperion og deres produktprogram, besøg www.Coperion.com.

Coperion
Flexicon

Flexicon

SP Technologies har gennem mange år samarbejdet med Flexicon, en af verdens førende leverandører inden for bulk materialehåndtering. Flexicon er kendt for at levere skræddersyede løsninger, der dækker hele processen fra fyldning og tømning af bulkposer til transport og dosering af materialer.

Med mere end 50 års erfaring har Flexicon udviklet løsninger til selv de mest udfordrende materialer. Det gælder uanset, om det drejer sig om fine pulvermaterialer eller grove granulater.

Flexicon er en global aktør med faciliteter på fire kontinenter og med et omfattende netværk af eksperter og serviceteknikere. Dette giver Flexicon mulighed for at tilbyde lokale løsninger, samtidig med at de har fordel af en global infrastruktur og ekspertise.

Som en del af deres service stiller Flexicon deres testfaciliteter gratis til rådighed for kunder. Her kan materialer og udstyr testes under realistiske forhold. Dette er med til at sikre en optimal ydeevne og bidrager til at træffe den rette beslutning, inden ordren sættes i produktion.

Læs mere om Flexicons løsninger på www.Flexicon.com.

HS-Umformtechnik

SP Technologies repræsenterer den tyske producent HS-Umformtechnik, der er specialiseret i rørkomponenter til pneumatisk og vakuumtransport. Med mange års erfaring leverer de alt fra rørbøjninger med stor radius og rørkoblinger til Y-stykker og konusser, designet specielt til kundernes behov.
 

En af HS-Umformtechniks største styrker er deres omfattende lagerkapacitet, der sikrer kort leveringstid på alle standardkomponenter. Deres moderne produktionsfaciliteter er kendetegnet ved høj automatisering og præcision, hvor avancerede lasermaskiner sikrer fejlfri produkter uden grater eller urenheder. Dette muliggør fremstilling af komponenter med store radier og høj gentagelsesnøjagtighed. Samtidig tilbyder HS-Umformtechnik specialfremstillede løsninger med samme hurtige levering.

Virksomheden har siden sin grundlæggelse i 1997 opbygget et ry for høj kvalitet og pålidelighed. Med certificering i henhold til ISO 9001:2015 sikres en ensartet standard i alle produkter. HS Umformtechnik arbejder tæt sammen med virksomheder fra en bred vifte af industrier, herunder plast-, fødevare- og kemisektoren.

Læs mere om HS-Umformtechnik og deres omfattende produktsortiment på www.hs-umformtechnik.de.

PIAB ( Provak)

SP Technologies er stolte af at repræsentere den svenske virksomhed PIAB i Danmark. PIAB er en anerkendt global aktør inden for udvikling og fremstilling af vakuumkomponenter og automatiseringssystemer. Deres løsninger er specielt designet til at imødekomme høje krav til energieffektivitet, fleksibilitet, og miljøvenlighed.

PIAB’s vakuumtransportører skiller sig ud som pålidelige og effektive løsninger til håndtering og dosering af pulver og granulat. Løsninger fra Piab er avancerede vakuumtransportsystemer, som sikrer ren og sikker transport af selv de mest udfordrende materialer, såsom fint støv, hygroskopiske materialer og slidende partikler.

PIAB’s stærke tilstedeværelse globalt gør dem til en pålidelig partner. Sammen med vores søsterselskab Provak tilbyder vi omfattende ekspertise og tæt samarbejde for at sikre den bedste løsning til vores kunder.

Læs mere om PIAB’s innovative løsninger på Provaks hjemmeside eller besøg piab.com.

Separtech

Separtech er en førende europæisk leverandør af avanceret sigte- og separationsudstyr. Med over 15 års erfaring er Separtech specialiseret i screening, filtrering, og klassificering af både væsker og tørre materialer. Virksomheden tilbyder et bredt udvalg af runde vibrationssigter og tilhørende reservedele, herunder forskellige typer sigtenet med et bredt udvalg af netstørrelser.

Separtechs styrke ligger i deres fleksible tilgang og evne til at levere skræddersyede løsninger, der imødekommer kundernes tekniske og økonomiske behov. 

I samarbejde med Separtech tilbyder SP Technologies materialetests, så vi sikrer den mest optimale løsning til vores kunder. 

Se mere på www.Separtech.com