Anni og Ditte fra SP Technologies på tur med Coperion

Få et indblik i SP Technologies løsninger fra Coperion

I 2025 tager SP Technologies på tur med Coperions show van – og vi er klar til at give nye og eksisterende kunder en unik mulighed for at opleve de seneste løsninger inden for cellehjulssluser og skiftespor til pulverhåndtering

Da SP Technologies var på tur med Coperion i august 2024 var der rig lejlighed til, at kunderne kunne få en ‘hands-on’ oplevelse af udstyret fra Coperions show van. Andre benyttede besøget til at få opfrisket deres viden omkring cellesluser og skiftespor. Der var samtidig  mulighed for at stille spørgsmål og få vendt forskellige procestekniske forhold. Turen er en fantastisk chance for alle interesserede at få et nærmere kendskab til udstyret og få et par gode råd med på vejen.  Med på turen var også en af vores gode kollegaer fra Coperion, som tog turen hele vejen fra Sydtyskland for at komme tættere på vores kunder i Danmark. 

Under besøget blev der demonstreret følgende udstyr:

  • Gennemfaldssluse ZVB/ZVD 200 med labyrinttætning og hastighedsvagt.
  • To-vejs fordeler WYK-CIP 100 i CIP-rengøringsvenligt design ( Udført iht. EHEDG’s retningslinjer for vådrengøring)
  • To-vejs fordeler WZK 80 i standard udførelse.
  • Gennemfaldssluse ZRD 150 med CIP-flange, rotorchecksystem og svingbart udtrækningssystem FXS.
  • Gennemfaldssluse ZRD/C 200 med ekstra slidbeskyttelse
  • Gennemblæsningssluse ZXD 200 med Smart Glide Finishing (SGF) og svingbart udtrækningssystem FXS

Hold øje med vores hjemmeside for information om den næste show van tour, der finder sted i 2025 – og vær blandt de første til at sikre dig et besøg, hvor vi vil præsentere de nyeste løsninger fra Coperion indenfor pulver- og granulathåndtering.

Vi glæder os til at hilse på jer og vise jer, hvad vi har med i vores show van.

Venlig  hilsen
Anni Weinbrandt og Ditte Rud Krogh