Cellehjulssluser

Cellesluse, sluse, cellehjulssluse, gennemfaldssluse, gennemblæsningssluse, faldsluse, roterende sluse, rotary valve, rotary lock og air lock er alle betegnelser, som kunder benytter om en cellesluse. Cellesluser anvendes til dosering af produkt i pneumatisk- og vakuum transportrør eller dosering af produkt fra beholder/silo/big bag/sækkepåslag.

Cellesluser fra Coperion har tradition for at være fremstillet af høje kvalitetsmaterialer og har lang levetid. Sluserne er designet ud fra mange års erfaring, stort know-how og egenudvikling. Kunder verden over i fødevare-, plast-, kemi og mineralindustrien sætter stor pris på den høje kvalitet, som sluserne leveres med.

Cellesluser fra Coperion designet ud fra høje hygiejne- og rengøringskrav

Få glæde af de internationale og innovative løsninger, hvor der er fokus på rengøring og hygiejne. Coperions hygiejnesluser er designet til formål, hvor der er strenge hygiejne- og rengøringskrav. Ofte er de anvendt til produkter som babyfood og forskellige mælkepulvere. Hygiejne CIP-slusen er designet efter EHEDG retningslinjer for vådrengøring og er beregnet til fuldautomatisk CIP-rengøring uden efterfølgende manuel adskillelse, inspektion og rengøring. Der er minimal risiko for kontaminering, når slusen ikke åbnes.

Vi kan levere cellesluserne certificeret, så kravet om hygiejne, flammesikkerhed og ATEX er opfyldt. Er produkter slidende, har Coperion mange muligheder for indvendig slidbeskyttelse af slusehus og rotor, så slusen opnår beskyttelse, og levetiden er længere.

Coperion’s sluser er kendetegnet ved et stort indløb med minimal indsnævring for at undgå produktophobninger i indløbet og også høj kapacitet. Sluserne er også kendetegnet ved et særligt udtrækssystem, hvor rotor hurtigt og nemt kan udtrækkes for inspektion/rengøring. Udtrækssystemet er et hængslet sidedæksel, som kan svinges helt væk fra slusen, så der kommer optimale adgangsforhold, og den manuelle servicetid reduceres.

Se udvalget af cellehjulssluser fra Coperion herunder, hvor vi bl.a. leverer forskellige gennemfaldssluser, gennemblæsningssluser, hygiejniske CIP-sluser, roterende sluser, airlock og tilbehør til sluserne. Alt sammen tilpasset kundens produkt, applikation og krav. 

Produkter