Vibrationssigte med manuel hydraulisk løft af sigteramme

Vibrationssigter, fra det belgiske firma Separtech, kan leveres med et manuelt hydraulisk CRT2.0 løftesystem af sigterammen, som vil spare operatøren for mange timers vedligeholdelsestid, når sigtenet/sold skal skiftes.

Det hydrauliske hurtigløftesystem betjenes af operatøren med håndsving og består af:
-2 hydrauliske løftecylindre placeret 180° fra hinanden og fastgjort til gulvet.
-2 beslag monteret på maskinens øverste ramme.

Ved udskiftning af soldet løsner operatøren først spænderingen, der fastholder soldet. Herefter aktiveres de hydrauliske stempler ved hjælp af et håndsving, så den øverste sigteramme løftes, hvilket giver adgang til at udskifte soldet hurtigt og sikkert.

Fordele ved CRT2.0-systemet:
-Velegnet til sigter med en diameter fra 600 til 1800 mm.
-Løftekapacitet på op til 400 kg.
-Sigterammer skånes, da de ikke håndteres unødigt.
-Kan betjenes af én enkelt operatør.
-Reducerer tiden til soldskift og dermed maskinens nedetid.
-Kan leveres som en integreret del af en ny maskine eller eftermonteres på eksisterende maskine.
-Kræver ikke ekstra hjælpeudstyr eller løfteanordninger.